dk-mor-i-schweiz     |     home
Fakta om Schweiz



Areal: 41.285 km². (Danmark 43.000 km2)

Indbyggertal
7,21 mio. (anslået juli 2000)
(Danmark 5,3 millioner)

Hovedstad: Bern
(130.000 indbyggere)

Andre større byer
Zürich ,  Genevé,  Basel,  St. Gallen,  Luzern, Winterthur,  Chur,  Schaffhausen

Bruttonationalprodukt pr. indbygger: 237.651 kr. (2000)
(Danmark 212.600 kr.)

Økonomisk vækst
3,4 pct. (2000)

Økonomi:
Schweiz er en udpræget industri- og handelsnation, ligesom landet er kendt for sin veludbyggede finans- og forsikringssektor.

Internationale forhold:
Schweiz's udenrigspolitik er kendetegnet ved væbnet neutralitet. Landet har for nyligt stemt ja til at slutte sig til F.N.

Arbejdsløshed
2,8 pct (1999)

Inflationsrate
1,5 pct. (2000)

Møntfod
1 schweizerfranc = 4,92 kr. (sept. 2001)

Sprog: tysk, fransk, italiensk, ræto-romansk

Befolkningsgrupper: 65 pct. tysk-schweizere, 18 pct. franskmænd, 10 pct. italienere, 1 pct. ræto-romanere

Religion: 47 pct. rom.-katolske, 40 pct. protestantiske

Statsform: Forbundsrepublik

Statschef: Den samlede regerings 7 medlemmer i fællesskab.

Regeringschef: Præsident i år 2003 er det  Kaspar Villiger efter et rotationsprincip

Styre: Forbundsparlamentet består af to kamre, Nationalrådet (200 medlemmer) og Kantonsrådet (46 medlemmer), der i en fælles session og ved hemmelig afstemning, vælger regeringen. Der er tale om en samlingsregering (magistratsregering) bestående af 7 medlemmer fra de fire største partier i parlamentet. Regeringsmedlemmerne varetager på skift og for ét år ad gangen hvervet som landets præsident.

Økonomi: Schweiz er en udpræget industri- og handelsnation, ligesom landet er kendt for sin veludbyggede finans- og forsikringssektor. Schweiz’ udenrigshandel regnet pr. indbygger er blandt de højeste i verden og den totale vareudveksling med udlandet er omtrent dobbelt så stor som den danske. Den schweiziske økonomi har i 2000 været præget af optimisme. I det private forbrug er der for 2000 registreret en stigning på 2,3 pct.

Historie
Den romerske provins Helvetica invaderes o. 455 af alemannere, schwaberne og burgunderne. Omkring 530 underlægges området Frankerriget. 1032 samles Schweiz under det Tysk-Romerske Rige, undtagen de frie bondesamfund omkring Viervaldstätter-søen. De frie bondesamfund i tre kantoner sværger i 1291 at ville holde området selvstændigt (Edsforbundet) I 1315 besejrede bønderne den habsburgske ridderhær, og fik følgeskab af flere kantoner. Efter Trediveårskrigen bliver Edsforbundet i 1648 endeligt anerkendt af de omkringliggende stater. Efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815 opretholder Schweiz sin neutralitet. En kort borgerkrig i 1847 fører til, at det løse statsforbund omdannes til en demokratisk forbundsstat med centralregering i Bern og udbredt lokalt selvstyre.

Kendte schweizere
Den visionære arkitekt Le Corbusier (1887-1965) der fik afgørende betydning for modernismens arkitektur.

Forretningsmanden Henri Dunant (1828-1910) der grundlagde Røde Kors og som den første modtog Nobels Fredspris.

Forfatteren, maleren og dramatikeren Friedrich Dürrenmatt (1921-1990) der fik sit internationale gennembrud med "Den gamle dame kommer til byen".

Forfatteren og dramatikeren Max Frisch (1911-1991) der slog igennem med "Biedermann og brandstifterne".

Billedhuggeren Alberto Giacometti (1901-1966) hvis eksistentialistiske menneskefigurer i Danmark bl.a. er repræsenteret med "Kvinde på kærre" i Holstebro

Forfatteren og folkeopdrageren Jeremias Gotthelf (1797-1854) hvis krasse realisme minder om Dickens.

Maleren Paul Klee (1874-1940) en tid tilknyttet Bauhaus-skolen i Tyskland, forbudt af nazisterne.

Komponisten Rolf Liebermann (f. 1910) tidligere leder af Hamburg- og Parisoperaen.

Helten Wilhelm Tell (13.-14. årh.) der ifølge sagnet skød et æble af sønnes hoved.

Billedhuggeren Jean Tinguely (1925-1991) kendt for sine fantasifulde, ofte bevægelige skraldeskulpturer

Flere fakta om Schweiz findes på denne side (engelsksproget)
http://www.about.ch/